Gribskov: Seneste opgørelse over kommunens CO2-udledning viser, at der stadig er et stykke til, før vi indfrier løftet om at være klimakommune. Det er dog ikke vores skyld, viser kommunens udregninger.
Det går ikke så godt som planen ellers var, når det kommer til at få reduceret kommunens udleding af CO2. Planen blev lagt som led i kommunens ambition om at være en såkaldt klimakommune, som kræver, at kommunen hvert år sænker sin CO2-udledning med to procent i en fireårig periode. For Gribskov er perioden 2015-18.
Aftalen med Danmarks Naturfredningsforening blev indgået i 2014, og det år udledte kommunen 3625 ton CO2. Ifølge klimakommune-aftalen måtte Gribskov derfor maksimalt udlede 3552,5 ton CO2 i 2015 for at nå målet om to procents reduktion.
Den plan gik desværre ikke, for målingerne viser, at kommunens bygninger og materiel rent faktisk udledte mere CO2 i 2015 end året før. I alt en stigning på 0,37%. Reduktion af CO2 udledning kan være med til at forebygge klimaforandringer.
Årsagen til stigningen i CO2udledning forklarer kommunen ved, at forbruget af gasolie og naturgas er steget mere end forbruget til el og fjernvarme er faldet.
Og kampen er på ingenmåde tabt, lyder det fra administrationen på rådhuset. Her peger man på indtil flere planlagte fokusområder, som skal være med til at reducere CO2 udledningen de næste par år.
Områderne inkluderer:
• Ombygning og renovering af Ramløse Skole.
• Reduktion af elforbrug, bl.a. ved at udskifte til LED belysning.
• Transport, herunder optimering af bilparken, klimavenlig kørsel og udskiftning til el-biler hvis
det er muligt og økonomisk rentabelt
Ikke kun skidt nyt
Alt er dog ikke skidt, viser kommunens seneste klimaregnskab. Det afhænger blot af, hvordan man vælger at vægte tallene. Kommunens klimaregnskab inkluderer følgende tabel:
| Område | Total CO2 udledning 2014 (ton/år) | Total CO2 udledning 2014 (ton/år) – ny beregning | Total CO2 udledning 2015 (ton/år) – fastholdt emissionsfaktor | Total CO2 udledning 2015 (ton/år) – el emissionsfaktor for 2015 |
| Bygninger og vejbelysning |
3.365,56
|
3.297
|
3.321
|
2.813
|
| Transport og pleje af arealer |
335,39
|
327,92
|
317,48
|
317,48
|
| I alt |
3.700,95
|
3.624,92
|
3.638,48
|
3.130,48
|
De to tal i de venstre kolonner er henholdsvis det originale regnskab for 2014 og et revideret, der tager højde for kommunens salg af kommunale bygninger siden aftalen med DN blev indgået. Regnskabet tager udgangspunkt i de nye beregninger for 2014.
Kolonnen yderst til højre viser kommunens CO2 udledning, såfremt man tager højde for emissionsfaktoren (se under fakta, red) for el i 2015 i stedet for at fastfryse den til 2014-værdierne, som tallet nummer to fra højre gør.
Og man opnår forskellige resultater, alt efter om man bruger emissionsfaktoren for 2014 eller 2015. Vi er nemlig blevet meget bedre til på landsplan at bruge grøn energi.
Den korrekte metode, understreger Danmarks Naturfredningsforening er at tage udgangspunkt i emissionsfaktoren for 2014. Den beregning viser ifølge foreningen den reduktion, som er forårsaget af faktiske energibesparelser i kommunen, og er således den beregning som skal bruges til at dokumentere, at man er en klimakommune. Og det er her kommunen desværre dumper med en stigning på 0,37% sammenlignet med 2014.
Men tager man i stedet udgangspunkt i emissionsfaktoren for 2015, så er resultatet et helt andet, og viser i stedet et imponerende fald på hele 13,6%. Det skyldes dog primært, at Danmark generelt er blevet en del mere energivenlig i sin samlede elproduktion i 2015 sammenlignet med 2014.
Fakta
Ordet ’emission’ er et andet udtryk for ‘udledning’ og en emissionsfaktor fastsættes på nationalt plan og svinger år for år, alt efter hvor stor en del af landets elproduktion, der kommer fra grøn energi, såsom vindmøller og solceller, eller via forurenende energikilder som kul og olie. En høj procentdel af vindenergi i elproduktionen vil for eksempel give en lavere emissionsfaktor.
