Gribskov taber omstridt sag: Ejere af Kirkestræde 5 i Annisse kan beholde ændringer

ANNISSE: Kommunen har netop tabt en afgørende sag i Planklagenævnet, som har set nærmere på det efterhånden omstridte hus på Kirkestræde 5 i Annisse. Ejerne af huset får medhold af nævnet, som mener at kommunen brød reglerne, da byrådet gav afslag på en række dispensationer, som skulle gøre det muligt at lade boligen stå som oprindeligt planlagt.

Det var forkert, da Gribskov Kommune 23. juni i år gav afslag på en dispensation til en ombygning af et hus på Kirkestræde 5 i Annisse. Ejerne af huset ønskede tilbage i 2015 at bygge et hus med vinduesfacader, gavltrekanter og et ovenlysvindue og fik indledningsvis tilladelse til projetet. Efterfølgende naboklager over fejl i proceduren fik dog forvaltningen til at omstøde tilladelsen og et flertal i byrådet valgte efterfølgende at sige nej til en dispensation, også selv om det betød, at ejerne skulle bruge flere millioner kroner på at udbedre fejlene. Den afviste dispensation er nu dømt ulovlig af Planklagenævnet.

Den seneste afgørelse burde sætte et punktum på sagaen. I den nylige afgørelse fra Planklagenævnet står følgende:

I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har overholdt de forvaltningsretlige principper om proportionalitet og værdispild. Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder”, lyder konklusionen i nævnets afgørelse, som kom 14. november i år.

Relateret læsning

Splittet Byråd imod dispensationer til omstridt hus i Annisse

Et langt og pinligt sagsforløb
Sagen startede i 2015 da Gribskov Kommune 5. december modtog en ansøgning om opførelse af et enfamiliehus med tilhørende carport, depot, læmur og terrasse på Kirkestræde 5 i Annisse.

Der gik et par måneder og så fik indehaver af grunden 22. marts 2016 tilladelse til planerne. Den tilladelse holdt dog kun et års tid, for 12. januar 2017 oplyste kommunen ejerne af huset, at tilladelsen var tilbagekaldt grundet kommunens manglende evne til at spørge alle naboerne i en partshøring.

Efter den nye partshøring fik indehaverne 3. maj 2017 en ny byggetilladelse, dog uden en dispensation til at lave et ovenlysvindue i den ønskede højde. Det fik indehaverne til at indsende et lettere modificeret byggeprojekt, og det fik en ny godkendelse 19. september 2017.

Den godkendelse fik ejerne til at starte byggeriet.

En ny klage truer
Godkendelsen af byggeplanerne varede dog ikke længe. Den lokale borgerforening havde en klage i systemet, sendt til Planklagenævnet, og den blev behandlet 1. oktober 2019, altså to år efter at byggeriet var gået i gang.

I afgørelsen stod, at Planklagenævnet ophævede Gribskov Kommunes godkendelse fra d. 19. september 2017. Facaderne mod øst og vest, samt gavltrekanter og ovenlysvindue mod øst var ikke, som kommunen ellers vurderede, i overensstemmelse med lokalplanen, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos kommunen.

Kommunen behandlede herefter på ny sagen og gav den 19. oktober 2020 afslag på at lave en lovliggørende dispensation, så byggeriet kunne forblive som det var.

Ejerne af huset klagede afgørelsen til Planklagenævnet, som igen fik sagen på borden. Nævnet traf afgørelse i sagen den 28. september 2021 og ophævede kommunens afgørelse om afslag på dispensation.

Det viste sig, at kommunen ikke havde overholdt forvaltningslovens § 24, da det ikke fremgik af kommunens afgørelse, hvorfor kommunen ikke ønskede at give dispensation til de ansøgte forhold.

Planklagenævnet behandlede i afgørelsen af 28. september 2021 desuden klagepunkter vedrørende myndighedspassivitet, indrettelseshensyn og berettigede forventninger. Nævnet fandt ikke, at der forelå myndighedspassivitet eller indrettelseshensyn. Nævnet fandt desuden ikke, at kommunen som følge
af berettigede forventninger var afskåret fra at give afslag på dispensation.

Afgørelsens s. 1. Klik for større version.

Afgørelsen fik ikke sagen til at slutte. Sagen blev igen behandlet af byrådet, som på et
møde den 14. juni 2022 besluttede, at der ikke skulle dispenseres fra lokalplanen.

Forvaltningen havde ellers indstillet til byrådets medlemmer, at de burde tillade en lovliggørende dispensation fra lokalplanen, så familien kunne beholde sine facadevinduer, gavltrekanter og ovenlysvindue.

Efter beslutningen kontaktede forvaltningen familien med afslaget og forklarede, at byggeriet ikke er udført i overensstemmelse med de kulturhistoriske eller planlægningsmæssige hensyn i lokalplanen for området og derfor skulle ændres, så det igen blev lovligt. 

Skulle de krævede ændringer gennemføres ville det koste familien lidt over 4,6 millioner kroner. Den store merudgift fik ejer af huset til igen at klage til Planklagenævnet.

Et uenigt klagenævn
Afgørelsen fra Planklagenævnet faldt 14. november og i den oplyser nævnet, at kommunen taber sagen og at ejerne af huset kan beholde sine ændringer i facader og vinduer.

Beslutningen var dog ikke enstemmigt. Et mindretal i nævnet ønskede at frikende kommunen med den begrundelse at, et økonomisk tab for husejer ikke bør trumfe kommunens evne til at træffe afgørelser om afslag på dispensationer.

Mindretallet finder, at værdispildsbetragtninger i den konkrete sag ikke kan føre til et andet resultat, idet hensynet til kommunens håndhævelse af lokalplanen må veje tungere”, skriver mindretallet i afgørelsen.

Mindretallet påpeger også, at husejer var informeret om risikoen ved at fortsætte byggeriet med en verserende klagesag hængende over sig og derfor ikke nu kan forvente, at nævnet tager den store ekstraudgift i betragtning, når dommen skal afsiges.

Flertallet bestemmer dog, at her blev beslutningen, at der er “tale om en forholdsmæssigt lille ændring i husets visuelle udtryk, som dog vil medføre en stor ombygning af huset og et deraf betragteligt værdispild”, som det lyder i afgørelsen.

Og det bør sætte en effektiv stopper for sagaen. Planklagenævnet oplyser, at afgørelsen er endelig og derfor ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.