Gribskov varsler kondemnering af Grønnely-byggeri i Gilleleje

GILLELEJE: Gribskov Kommune har varslet påtænkt kondemnering på Grønnely A/S’ ejendom på Rostgårdsvej i Gilleleje. Borgmester Bent Hansen håber, at Grønnely lever op til sit ansvar, så beboerne kan sove trygt i deres lejligheder.

Gribskov Kommune har nu afsendt varsel om påtænkt kondemnering af Grønnely A/S’ ejendom på Rostgårdsvej i Gilleleje. Det sker på baggrund af kommunens tilsyn med brandsikkerheden på ejendommen i fredags, skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

Kondemneringen betyder, at Byrådet kan erklære ejendommen uegnet til beboelse, hvis ikke Grønnely A/S udbedrer fejlene. Grønnely har nu indtil 21. februar til at oplyse, hvilke arbejder der udføres for at udbedre de kritiske forhold – bland andet brandforholdene på ejendommen – og hvornår de forventer at være færdige.

Borgmester: En kedelig sag for alle parter
Kommunen nåede for nylig til samme konklusion efter tilsyn på Grønnely A/S’ ejendom på Gydevej i Esbønderup og sendte varsel om kondemnering i fredags. Borgmester Bent Hansen siger:

”Jeg håber virkelig at Grønnely lever op til deres ansvar og får udbedret forholdene på de to ejendomme, så beboerne kan leve godt og sove trygt i deres lejligheder om natten, siger han og konstaterer, at et varsel om kondemnering er et meget vidtrækkende skridt. Han fortsætter:

”Jeg er sikker på, at Grønnely forstår budskabet og fortsætter de udbedringsarbejder, som jeg hører, de allerede er i gang med. Det er en for alle parter kedelig sag. Ikke mindst for beboerne,” konstaterer borgmesteren.

Fællesskaber

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lokal handel

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Nordsjælland har at tilbyde. Kig her igen snart.

Debatindlæg

TV NORDKYSTEN

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?