Kriminalmagasinet Politirapporten

Gummityveri gav røde ører hos to teenagere

SLAGELSE: Det var via videoovervågningen at to unge teenageknægte blev afsløret under tyveri af kondomer.

Onsdag aften klokken 18.47 afslørede butikkens kameraer de to teenagedrenges tyveri af ikke færre end syv pakker kondomer, fra en dagligvarebutik i Vestsjællandscenteret i Slagelse.

De to 13-årige drenge endte dog med at betale for de stjålne varer, da de blev afsløret som gummityve.

Den værste straf for de to drenge var dog formentlig at deres forældre og de sociale myndigheder blev kontaktet om tyveriet af de syv pakker med kondomer.

Om drengene havde forestillet sig at blæse dem op som ballondyr eller bruge dem til det som den slags skal bruges til – det er der ingen oplysninger om.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.