Hård rock og fede maskiner

HELSINGE: Kalenderen siger lørdag den 29. juni og plakaten sige HELLsinge Maskinfest!

Så er du til hård rock, råhygge og store fadbamser? Så er HELLsinge Maskinfest stedet.

Det er Kings of Rock, Rammstein Jam og Junkyard Drive der leverer musikken med hårdtslående rock, lysshow, ild, god energi og alt sammen i landlige grønne omgivelser – det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige!

Med ikke mindre end 7-8 timers god dejlig rockmusik i skønne, grønne omgivelser og med tre bands, som forstår at levere varen bliver lørdagen bare ikke bedre.

Med turneér med kæmpe navne som Metallica og Nickelback, kender Kings of Rock til det at rocke derudaf. De har også spillet for soldater udstationeret i bla. Afghanistan og Irak.

Rammstein Jam leverer et brag af et sceneshow og bliver betragtet som et af de bedste jam-bands i Danmark og har ligesom Kings of Rock underholdt soldater i Afghanistan

For femte gang er Hellsinge Maskinfest stolte over at kunne præsenterer Junkyard Drive. De har været med fra starten og forstår om nogen at holde en fest på scenen med hård rock og en energi udover det sædvanlige!

Desuden har du mulighed for at købe diverse drikkevarer, samt mulighed for at købe mad på festivallen.

Læs mere

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?