Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Hærværk mod Gilleleje tog fortsætter

GILLELEJE: Det er formentlig nogle unge mennesker, som morer sig med at forsøge regulære togafsporinger i Gilleleje. Søndag aften slog gerningsmændene til igen.

De fortsatte forsøg på at afspore toget i Gilleleje vækker bekymring, og politiet hører gerne fra enhver med en mistanke. Billedet her er fra en øvelse på Gilleleje Station i Oktober måned 2012. (Foto: Allan Andersen)

Denne gang havde gerningsmændene forsøgt sig med et kraftigt tov, som de havde bundet omkring et skilt, henover skinnerne, og fast på den anden side i et træ ved Rostgårdsvej.

Hvordan hærværksmændene kunne få den ide, at et sølle ankertov skulle kunne genere det tonstunge tog, står hen i det uvisse.

Hærværksforsøget skete kl. 21.40, hvor toget bare kørte igennem tovet som knækkede som en sytråd.

Det seneste hærværksforsøg er blot det seneste i en lang række afsporingsforsøg foretaget igennem den seneste måned, midlerne har bestået af cykler, europapaller, parasoller, sten og sågar et havebord.

Der er endnu ikke sket noget med toget, men politiet vil meget gerne høre fra enhver som kan have en ide om hvem gerningsmændene er.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på 114.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg