Kriminalmagasinet Politirapporten

Han dræbte Iben: 45-årige Kim Søemod idømt 12 års fængsel for drab

Den 9. december 2019 blev den 38-årige kvinde,  Iben Salling Syrik, fundet død i et udendørs spabad ved et sommerhus ved Give. Nu er der faldet dom i sagen, og kvindens 45-årige eks-mand fra Horsens, Kim Søemod, er blevet idømt 12 års fængsel for drabet.

Under retssagen, der blev gennemført som en nævningesag over fire dage ved Retten i Kolding, er der blevet afhørt tre vidner.

Den 45-årige eksmand Kim Søemod erkendte på første retsdag, at han havde været ved sommerhuset på tidspunktet for drabet, og at han havde slået sin ekskone, den 38-årige Iben Salling Syrik, i hovedet med en jernstang. Det var en ny forklaring, idet han ikke tidligere havde forklaret sådan.

Anklagemyndighedens bevisførelse blev derefter tilpasset den nye forklaring, da dele af forløbet ikke længere skulle bevises.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Anna Holm Christensen

Af den grund blev seks ud af de 10 retsdage, der var afsat til at behandle sagen, aflyst, da bl.a. nogle af de planlagte vidneforklaringer ikke længere var nødvendige.

(Privatfoto)

Den 45-årige Kim Søemod erkendte ikke, at der var tale om drab, men nævningetinget, der har afsagt dom i sagen, mente, at det var tilfældet, og det dømte den 45-årige mand skyldig i drab.

Den 45-årige blev udover drab også dømt til at betale 273.000 kr. til sin og den 38-årige dræbte kvindens søn, og 200.000 kr. til den 38-åriges kvindes forældre. Herudover skal den 45-årige også betale 169.727 kr. i erstatning til boet efter den 38-årige kvinde.

Den 45-årige Kim Søemod ankede dog med det sammen dommen til landsretten, og han er fortsat fængslet efter dommen i byretten.

Fra starten har Sydøstjyllands Politi efterforsket sagen som en drabssag, og den 45-årige, der nu er blevet dømt for drab, har siddet varetægtsfængslet i sagen siden december 2021. Det har været en omfattende efterforskning, hvor der er blevet foretaget mange efterforskningsskridt af forskellig karakter.

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce