VIDEO: Handicapprisen går til feriecenter

Gribskov: Årets Handicappris blev overrakt under gårsdagens byrådsmøde af Borgmester Kim Valentin, der roste modtagerne, Stanna og Karsten Øland fra Sankt Helenecenteret, for deres arbejde gennem 25 år med at hjælpe børn og voksne med handicap.

Borgmesteren roste parret for sine mange års arbejde.

– Stanna og Karsten Øland har som værter på Sankt Helenecenteret vist initiativ og stor kreativitet for at sikre bedre livsvilkår og livskvalitet for både børn og voksne med handicap. De har blandt andet udviklet et koncept, der hedder ‘Kurser med Hjerterum’. Jeg er stolt af, at vi har et feriecenter af den kaliber i Gribskov Kommune,” siger Kim Valentin i en pressemeddelese.

Prisen blev uddelt som første punkt på byrådsmødet på rådhuset i Helsinge, hvorefter fejringen fortsætte med bobler og chokolade i det tilstødende lokale i Borgerservice. Prisen består af en check på 5000 kroner, et diplom og en buket.

Fakta
Handicapprisen går til en person, virksomhed, organisation eller forening, der har gjort en særlig indsats eller vist særligt initiativ og kreativitet for at fremme mulighederne for deltagelse i samfundslivet for borgere med handicap i Gribskov Kommune. Indsatsen skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i kommunen til gode.

De indstillede
Jørgen Jonsson fra Helsingegårdens Venner: for at at gøre en særlig indsats og vise særligt initiativ og kreativitet, der sikrer bedre livsvilkår for voksne med handicap. Den særlige indsats består bl.a. i at han og den øvrige gruppe af frivillige venner gør et stort stykke arbejde, for Helsinge Gårdens handicappede og beboer, med udflugter til forskellige steder, blandt andet til at se hans egen have og fuglesamling. Jørgen Jonsson er dermed med til at sikre, at disse borgere kan deltage i en række aktiviteter, som de ellers ville være afskåret fra trods forskellige udgangspunkter.

Lis Laursen: for som daglig leder Gribskovs Senior Center at have formået at skabe nogle rammer for ældre udviklingshæmmede borgere, så de også har muligheden for et aktiv ældre fritids liv. Indstillingen opfyldte ikke kriterierne for Handicappris, idet ansatte i kommunen ikke kan indstilles.

Miriam Rivero Moran: for at have gjort en særlig indsats og vise særligt initiativ og kreativitet, der sikrer bedre livsvilkår og livskvalitet for voksne med handicap. Den særlige indsats består i at have opfundet et system,der tillader borgere, der er katheterbrugere at gå ud uden at katheteret kan ses eller at det generer gangfunktionen. Dette medfører en forbedret livskvalitet for borgeren, der anvender katheter.

Stanna og Karsten Øland: fra Sankt Helenecentret for i 25 år at have gjort en særlig indsats og vist initiativ og kreativitet for at sikre bedre livsvilkår og livskvalitet for børn og voksne med handicap. Stanna og Karsten Øland har været glade værter for alle, også mennesker med sårbarhed og handicap. De driver deres virksomhed med stort socialt ansvar, og der har altid været husrum for alle, uanset handicappet, og gæsterne er gået derfra med en god følelse i maven og mod på mere livskvalitet i hverdagen, fordi de fik en god ferieoplevelse, et aktivt kursus med ligesindede, et netværk eller blot et pusterum til at leve videre på. Stanna og Karsten Øland har også de seneste 3 år udviklet et koncept ’Kurser med Hjerterum’. Konceptet er udviklet med støtte fra Socialministeriet, og personalet på Sankt Helene er blevet uddannet til at kunne understøtte disse kurser.

Dorthe og Knud Lolk Kristensen: for at at have gjort en særlig indsats og vise særligt initiativ og kreativitet, der sikrer bedre livsvilkår og livskvalitet for voksne med handicap. De har i en årrække været tovholdere for Blindeklubben i Gribskov Kommune, hvor de er med til at forbedre livskvaliteten for synshandikappede gennem samvær og tilbud om arrangementer, herunder foredrag og ekskursioner. Klubben henvender sig til alle borgere, som er tilstrækkeligt syns-svækkede til at kunne blive optaget i Dansk Blindesamfund. Arrangementerne oser af hjertelighed og velvære, og det er tydeligt, at klubmedlemmerne føler et stort ansvar for hinanden, og er en vigtig del af hinandens netværk.

Inger og Poul Erik Hansen: for at at have gjort en særlig indsats og vise særligt initiativ og kreativitet, der sikrer bedre livsvilkår og livskvalitet for voksne med handicap. Inger og Poul Erik Hansen arbejder utrætteligt for at forbedre forholdene for de handicappede i Gribskov Kommune, og har gjort et stort arbejde for at forbedre eksempelvis butikkernes adgangsforhold for handicappede i kørestol. Indstillingen opfyldte ikke kriterierne for Handicappris 2015, idet medlemmer af Handicaprådet ikke kan indstilles.

handikap prisen 2016 (2)

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?