KOKKEDAL: Et almindeligt trafik check af en ung mand på Brønsholm Kongevej gave fredag ekstra bonus. I bilen blev fundet narkotika og våben.
Den 19-årige mand fra Helsingør, viste sig at være påvirket af stoffer, og ved en ransagning af bilen fandt betjentene 30 gram hash fordelt i 16 små poser samt en ulovlig kniv.
Således var der en særdeles velbegrundet mistanke om at den 19-årige var hash-pusher
De 16 poser hash fik politiet til at ransage hans bolig i Helsingør, her fandt politiet yderligere et knojern, men angiveligt ikke mere narkotika.
Den 19-årige, som i forvejen er en fast kunde hos politiet, blev sigtet for det hele, oplyser Nordsjællands Politi