Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Heftig biljagt i Nordsjælland

GILLELEJE: En 31-årig mand fra Græsted ville ikke tale med politiet, og derved udviklede en simpel rutinemæssig spirituskontrol sig til en længere politijagt, som endte i Gilleleje.


Tirsdag aften omkring kl.20.30 blev en rød Seat stoppet på Bonderupvejen udfor Superbrugsen, da bilen endelig standsede var det afslutningen på en flere kilometer lang hidsig biljagt med to patruljevogne i bagdækket på den røde bil.

Angiveligt bemærkede en patruljevogn den røde bil med to mænd i helt ude på Villingebæk Strandvej, og betjentene ville her rutinemæssigt stoppe den røde bil og gav bilens fører tegn til at stoppe.

Bilist flygtede med høj fart
Fremfor at stoppe op, så trykkede bilens fører speederen i bund på den lille Seat mens betjentene satte horn og lygter på i jagten på den flygtende bil. Betjentene er pt. opmærksomme på indbrudstyve, og flugten fra trafikstoppet kunne godt tyde på meget dårlig samvittighed.

Kort efter var endnu en patruljevogn kommet til i jagten på den flygtende bil, og under flugten endte bilen til sidst i krydset Bonderupvejen – Nakkehoved Strandvej hvor den fortsatte biljagt gik indad mod Gilleleje ad Bonderupvejen.

Det lykkedes for betjentene at presse bilen ind til siden, og tvinge bilens fører til at give op på Bonderupvejen, midt mellem de to lyskryds udfor Superbrugsen.

Bilens fører og hans passager blev begge hevet ud af bilen og lagt i håndjern.

Blæste til 3,46
Bilens fører viste sig at være identisk med en 31-årig mand fra Græsted, og han blæste betjentenes alkometer op på 3,46 i promille, det oplyser Vagtchef for Nordsjællands Politi, Ulrik Lindeen, til Politirapporten.nu

Den 31-årige mand skulle desuden være frakendt kørekort, og den bil han forsøgte at flygte i skulle være en han havde lånt, forlød det på stedet.

Således vil formentlig både spritbilisten og bilens ejer begge kunne se frem til en alvorlig bøde, muligvis risikerer bilens ejer at den røde Seat bliver konfiskeret – det er endnu uklart.

NB: Manden på video var bilens passager, og han er ikke sigtet.

 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg