Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Helårsbadebro indviet: Kurt & Bo hoppede i baljen

GILLELEJE: Misundelsen var begrænset da formand for Bakkeselskabet, Kurt Husum Larsen, og 1. viceborgmester Bo Juul Nielsen som de første hoppede i vandet fra den nye helårsbadebro i Strandbakkerne, lørdag eftermiddag.

Arrangementet løb af stablen kl. 14, og trods vejret mødte der omkring 100 mennesker op til indvielsen af den flotte badebro som er financeret af Nordea Fonden og Bakkeselskabet.

Badebroen er udført i solide materialer, og designet således at den kan benyttes året rundt samt modstå det lunefulde vejr. Der er bevidst ikke monteret gelænder på broen, idet dette ville koste omkring 50.000 og desuden ville være i konstant fare for at blive ødelagt af bla. storm, broen er derimod så bred at risikoen for at dratte i vandet ved et uheld burde være teoretisk.

– Folk bevæger sig i Gilleleje rundt på fortovet, uden at skvatte ud på kørebanen, så mon ikke det går, lød det bla. med et smil fra Bakkeselskabets Formand Kurt Husum Larsen i talen inden indvielsen.

Hør talerne fra Kurt Husum larsen, Bakkeselskabet, og 1. Viceborgmester Bo Juul Nielsen herunder:

(Foto: Allan Andersen)

Der var omkring 100 mennesker tilstede ved indvielsen af den nye bro, nogle var formentlig blevet væk pga det kedelige vejr men det holdt dog fint ført under hele arrangementet. (Foto: Allan Andersen)

“Pssst, mente du det seriøst” fornemmer man Bo Juul Nielsen hviske til Kurt Hussum Larsen – lige inden tæerne rør vandet….  (Foto: Allan Andersen)

Bo var dog en vandhund, og tog en tur i vandet fra begge badestiger – mest af alt for fotografernes skyld. (Foto: Allan Andersen)

Det første dyp fra badebroen er her en realitet. (Foto: Allan Andersen)

Efter vandgangen var det tid til en velfortjent gibbernakker til de to vandhunde. (Foto: Allan Andersen)

Seneste nyheder:

Tip os!