I næsten 40 minutter ledte politi, bådreddere og en redningshelikopter fra SOK efter den kæntrede kajak og bådføreren på Esum Sø.
SAR helikopteren kredsede rundt, og afsøgte vandet samtidigt med at en redningsbåd fra Hillerød Brandvæsen sejlede søen tynd i den ende hvor den kæntrede båd var set.Politiet fik en melding om, at en person er kæntret i sin kajak.Meldingen viste sig også at være helt korrekt, idet kajaken ganske rigtigt var kæntret, og manden derfor havde råbt på hjælp, mens han kæmpede sig ind mod land.
Efter knap 40 minutter kunne politi og Falck afblæse redningsaktionen, idet den nødstedte sejler var kommet i land ved egen kraft.
– Det viser sig at være et ægtepar, hvor manden er faldet i vandet. Et vidne ringer til os, fordi der bliver råbt om hjælp ude fra vandet,” siger politiets indsatsleder på stedet, Stefan Andersen.
Manden havde det fint efter oplevelsen, fortæller Stefan Andersen.
Det var den kæntrede kajakroer selv, der afblæste eftersøgningen af ham idet han bemærkede det store opbud af redningsfolk i det område han selv tidligere var kæntret i.
– En borger har set ham kæntre i sin kajak og ringer derfor til politiet klokken 8.48. Kajakroeren kommer selv i land og kan se, at der er både i vandet, og at Falck er på stedet. Han ringer derfor selv og spørger, om det mon er ham, man leder efter, fortæller Jørgen Lyster til Hillerød Posten.
Ifølge politiet er manden i god behold og mistede kun sin pagaj ved kæntringen.