Hensynsløs motocrosskører anholdt

HELSINGØR: I over en uge har en ung mand kørt helt vanvittigt rundt på en motocross maskine i området Kingosvej og Blichersvej. Politiet har flere gange været på jagt efter den  ulovlige maskine, men uden held.

Tirsdag eftermiddag løb den vanvittige kørers held endelig op, og det endda på en meget simpel måde.

Politiet mødte simpelthen op på en adresse hvor både den ulovlige motorcrossmaskine samt den 18-årige ejer befandt sig.

Den 18-årige mand blev anholdt kl. 14.30, og den unge mand benyttede sig af retten til ikke at udtale sig idet han pure nægtede at udtale sig om noget som helst.

Således protesterede han heller ikke da politiet beslaglagde den uindregistrerede motorcrossmaskine.

Den 18-årige er et velkendt ansigt for politiet, og han er nu sigtet for en lang række færdselsforseelser, herunder kørsel på et uindregistreret motorkøretøj og kørsel uden kørekort.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

Annonce