Høst-alsang i Sognegården

GRIBSKOV: I morgen, onsdag den 25. september er der fra kl. 19-21 høst-alsang i Sognegården i Vejby. Alle velkomne.

Musik og Kor i Tisvilde byder velkommen til et par timer med sang, musik og hyggeligt samvær. Sommerens og sensommerens sange står på programmet sammen med andre glade og også lidt vemodige sange.

Sangen bliver bakket op af alsangs-trioen med Frede, Ole og John, mens Elise Stendevad præsenterer og fortæller små anekdoter om de enkelte sange.
Tag din aftenkaffe med og nyd den i hyggeligt selskab med andre i pausen. Entre er 40 kr.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?