Lørdag eftermiddag omkring kl. 13, blev der slået alarm til 1-1-2 om ildløs i en garage på Lærkevang i Gilleleje. Det varede kun få minutter før brandbilerne fra brandstationen i Stæremosen røg ud af portene og tændte horn og blå blink.
Fremme på stedet viste det sig at der var opstået ildløs i et drivhus, beliggende bagved en garage som var bygget sammen med en villa. Ilden var opstået på ukendt vis i en del af drivhuset som var udført i plast og derved udløste en kraftig røg fra branden.
Ved brandkøretøjernes ankomst til adressen blev brandfolkene mødt af flere handlekraftige naboer som var løbet til og havde kæmpet mod ilden med bla. en haveslange, det betød at skaderne var begrænset til dele af drivhuset og dermed ikke nogen brandskader på hverken garage eller villaen.
– Naboerne har virkelig gjort en forskel, deres indsats har haft en stor betydning for at det ikke gik værre, så de fortjener i den grad ros for indsatsen, lød det fra Gribskov Beredskabs Indsatsleder på stedet.
Hele indsatsen på stedet var overstået igen kl.13.30 hvor alle køretøjer returnerede til brandstationen.