I weekenden kan du møde københavns politi i nattelivet, hvor man bl.a. er til stede for at sikre tryghed for nattelivsgæster og beboere. I 2021 blev der etableret fire nattelivszoner i dele af Indre By, hvor der er mange beværtninger og nattelivsgæster.
Husk, at der i flere nattelivszoner er forbud mod ikke-nødvendig kørsel i tidsrummet fra midnat til klokken 05. I sidste weekend blev fire bilister sigtet for at køre i zonerne, og de risikerer en bøde på 3.000 kr.
FAKTA
Aktuelle nattelivszoner i København.
Københavns Politi indførte den 14. september 2021 fire nattelivszoner, hvor personer dømt for visse former for kriminalitet kan få forbud mod at færdes i nattetimerne. Zonerne dækker nogle af byens mest populære gå-i-byen-områder omkring Gothersgade, Vestergade, Vesterbrogade og Kødbyen. Formålet er at øge trygheden og forebygge kriminalitet i nattelivet.
Københavns Politi har i medfør af § 6 b, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om politiets virksomhed (politiloven), truffet beslutning om pr. 1. juni 2025 at forlænge de eksisterende nattelivszoner i områderne omkring Vestergade, Vesterbrogade, Gothersgade og Kødbyen i København. Beslutningen omfatter forbud mod ikkenødvendig kørsel i et område omkring Vestergade og ved Gothersgade.
Undtaget for forbuddet er bla. taxaer, madudbringning og beboere
Nattelivszonerne er således gældende frem til den 31. maj 2027.