Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Hvem har smidt bil på Peter Fjelstrups Vej ?

GILLELEJE: Siden natten til tirsdag har en Alfa Romeo holdt til særdeles stor gene på Peter Fjelstrups Vej, lige udfor Fakta i Kulturhavnen.

Til mange menneskers store forbavselse har en besynderligt parkeret Alfa Romeo holdt på Peter Fjelstrups Vej, lige på hjørnet mellem Fakta og Imerco.

Bilen er en Alfa Romeo 156 2,0 fra 1999, og der skal ikke umiddelbart være noget mistænkeligt omkring bilen udover den stærkt generende parkering. Bilen er lovformligt indregistreret, og er tilsyneladende ikke stjålet.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Bilen holder med højre forhjul helt oppe på fortovet, og med venstre forhjul mod kantstenen, og i en vinkel på ca. 45 grader, lige midt i svinget og med store gener for den øvrige trafik til følge.

Bilen har holdt ugeneret på stedet i over to døgn, og køretøjet ser ikke umiddelbart ud til at være brugsstjålet. Hvorfor bilen så er henkastet så hensynsløst på stedet – det er endnu ukendt.

Alfa Romeoparkering ak33590 - gilleleje - 16122014 (2)

(Foto: Allan Andersen)

Fredag kunne handlende dog endelig passere stedet, idet bilen nu var fjernet fra stedet.

/AA

Seneste nyheder:

Tip os!