Hyggeaften for hele familien med Israelsk påskemiddag og foredrag

GRÆSTED: Fredag den 14. april inviterer Græsted Kirke og Glimt til en spændende F-aften særligt tilrettelagt for børn og deres familier. Denne gang med traditionel Israelsk påskemiddag som herboende Israeler Moriah Bernhard vil forklare symbolikken bag.

Der er igen lagt op til en hyggeaften, når Glimt 14. april inviterer til såkaldt F-aften. F’et står for familie, og aftenen begynder kl. 17.30, slutter ca. kl. 19 og inkluderer middag, oplæg samt kaffe/te/saftevand. For dem der ikke skal hjem og lægge børn i seng, er der mulighed for bagefter at se og samtale om et afsnit af serien ”The Chosen”.

Et jødisk påskemåltid
Som vanligt vil der også være et oplæg på disse aftenen, og gæst bliver Moriah Bernhard, som er født og opvokset i Israel, nu bosat i Danmark.

“Hun vil guide gennem et jødisk påskemåltid bestående af lam med mellemøstligt inspireret tilbehør. Moriah vil fortælle om baggrunden for måltidet, og hvad det forskellige tilbehør symboliserer. Inden påskemåltidet skal der laves matza, et usyret brød”, lyder den appetitvækkende besked fra arrangørerne.

Arrangementet foregår i Glimt, som er et kristent missionsvirke med base på Græsted Hovedgade 34B.

Tilmelding senest 11. april
Af hensyn til maden er der tilmelding og betaling på Mobilepay senest tirsdag d. 11. april til Jette Søndergaard (26473731). Send en sms med antal personer og alder på børn.

Prisen er beskedne 30 kroner. For børn til og med 12 år er der gratis adgang. Man kan frit dukke op fra kl. 17.15.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?