Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Indbrud blev til røveri: 47-årig idømt to års fængsel

En 47-årig mand blev ved Retten i Aarhus idømt to års fængsel for tre indbrud, hvoraf det ene udviklede sig til et røveri.

Den 11. oktober sidste år kom en mand hjem til sin villa i Brabrand, da han traf den 47-årige indbrudstyv i sit hjem. Den 47-årige skubbede beboeren ud af hoveddøren, låste den, og flygtede med smykker, elektronik og kontanter tværs gennem huset og ud af terrassedøren, hvorefter han kørte afsted på en cykel.

Kort efter tid efter anmeldelsen var et par patruljer i området, og den ene opdagede den 47-årige, som svarede nøje til signalementet. Da han også havde en pose på sig med tyvekosterne i, blev han anholdt og sigtet.

Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Også dømt for flere tyverier
I retten i Aarhus fredag blev han dømt for røveri, fordi han havde skubbet beboeren, da han flygtede med værdierne.

Ud over indbruddet i Brabrand, der altså juridisk set blev til et røveri, blev han dømt for to andre indbrud begået i Kolding og Tommerup i 2021 og 2023, og derudover blev han dømt for et biltyveri, nogle butikstyverier og for hæleri.

”Den dømte er i forvejen kendt for en del tyveri- og indbrudssager, og denne her gang udviklede det sig til så til et røveri, der som udgangspunkt giver en hårdere straf. Det er jo vildt krænkende at blive udsat for indbrud i eget hjem, og når man så ovenikøbet bliver fysisk konfronteret, så er det en ekstra voldsom oplevelse. Jeg er tilfreds med, at han få måneder efter anholdelsen nu er idømt en længere fængselsstraf, ” siger anklagerfuldmægtig Jakob Christensen.

Den 47-årige erkendte indbruddet i Brabrand, men nægtede, at der havde været tale om røveri. Han ankede dommen.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg