Indbrud i lager på Bomosevej

HELSINGE: Mellem mandag formiddag og onsdag klokken 18.00 har der været indbrud i et lager på Bomosevej.

Her er der ifølge døgnrapporten for Nordsjællands Politi blevet stjålet diverse køkkenudstyr, køkkenmaskiner, kontorudstyr med videre.

Tyven har skaffet sig adgang til lageret ved at udbore en lås. Tyveriet blev anmeldt torsdag formiddag klokken 11.19.