Ejeren af en privatejet skovbørnehave i Ølsted anmeldte tirsdag klokken 09.08, at man havde haft indbrud i en ejendom, man tidligere havde anvendt som institution.
Den var nu aflukket på grund af skimmelsvamp, men der blev holdt løbende opsyn.
Nu kunne man ved inspektion konstatere at en dør ved en brandtrappe var opbrudt, ligesom døren til et skur på gårdspladsen var opbrudt og en havetraktor stjålet. Hele ejendommen var også ramt af hærværk idet der var sprøjtet med skumslukkere og alt inventar var endevendt.