HUNDESTED: En række huse er blevet grundigt plyndret af en indbrudstyv, onsdag d. 10 oktober, og formentlig samme gerningsmand slog igen til d. 12 oktober.
Alle indbrud er sket i området ‘Kikhavn’, nærmere bestemt på Brune Bakke, hvor en eller flere gerningsmænd har begået en stribe indbrud i en række sommerhuse på vejen.
Det tyder på at der er tale om samme gerningsmand, det der er benyttet samme fremgangsmåde ved alle indbrud.
Alle indbrud er sket ved opbrydning af vinduer, hvor værktøjet er identisk i størrelse og desuden ligger alle husene indenfor få hundrede meter af hinanden.
Der er d 10. oktober registreret ialt fem indbrud, begået mellem kl. 01.00 tirsdag nat, og frem til onsdag formiddag, alle på Brune Bakke.
Et sommerhus på Thorsvejen, tæt på Brune Bakke, har også haft ubudne gæster med samme værktøj og med opbrydning af et vindue, indbruddet er dog her sket mellem d. 07. oktober og d. 12. oktober.
En ting tyder ligeledes på at der er tale om samme gerningsmænd, idet tyvene er gået efter elektronik i form af bla. fjernsyn og div. spillekonsoller.
Hvis nogen har bemærket noget i det omtalte område, så hører politiet meget gerne om det på 114.