Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Indbrudstyv fremstilles for rambuktyveri: Kørte i stort set selvlysende bil

NØRRE AABY: En 22-årig mand fremstilles mandag kl. 13 i grundlovsforhør ved Retten i Odense sigtet for rambuktyveri fra en guldsmedeforretning i Nørre Aaby natten til mandag. Flugtbilen kunne stort set ligeså godt have været selvlysende…

Manden blev anholdt ved Taulov, efter han sammen med en medgerningsmand var flygtet fra gerningsstedet i bil – en limegrøn Citroen Cactus.

Politiet kom hurtigt efter indbruddet på sporet af flugtbilen, og det lykkedes med hjælp fra Sydøstjyllands Politi at få bilen bragt til standsning i Taulov.

Her blev den ene gerningsmand anholdt, mens det lykkedes for den anden at stikke af. Han er fortsat på fri fod.

Indbruddet i guldsmedeforretningen skete klokken 01:29. De to gerningsmænd kørte den limegrønne Citroen Cactus direkte ind i et af butikkens udstillingsvindue, hvorefter de smadrede flere montrer med smykker, som de stjal.

Derefter stak de af fra stedet i den karakteristiske limegrønne bil med kurs mod Jylland.

Har nogen set bilen 
Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidne, der kan have set den limegrønne Citroen Cactus med den sorte tagboks enten på Vestfyn eller i Fredericiaområdet. Den blev stjålet søndag ved en privatadresse i Fredericia. Ejeren så sidst sin bil parkeret ved sit hjem søndag eftermiddag.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning af hensyn til efterforskningen.

Har du oplysninger, så kontakt Fyns Politi på telefon 114.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce