Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Indbrudstyv i grundlovsforhør: Snuppet på fersk gerning

RANDERS: Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 en 40-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han sigtes for flere indbrud og indbrudsforsøg. 

Natten til tirsdag kl. 00.52 ringede en beboer på Spurvevej i Randers NØ og fortalte, at han var blevet vækket af noget larm i køkkenet, og da han stod op, så han en fremmed mand, der var brudt ind og nu gik rundt i huset.

Beboeren ringede 112, og kort efter var en patrulje på stedet. Da betjentene kom ind i huset, traf de den 40-årige mand, som straks blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrudstyveri.

Ud over indbruddet på Spurvevej sigtes den 40-årige også for flere forhold begået samme nat i samme område: Forsøg på indbrudstyveri i nogle kælderrum på Nørrebrogade, forsøg på at bryde ind i en villa på Nørrebrogade, hvor han dog blev opdaget og stak af, og forsøg på tyveri fra en bil, der holdt på Frederiksgade, hvor den fik knust en rude.

Den 40-årige har en række domme bag sig for lignende kriminalitet og fremstilles på den baggrund i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg