Kriminalmagasinet Politirapporten

Indsats mod gaderæs: 19 sigtelser for brud på færdselsloven

Færdselspolitiet havde igen i denne weekend sammen med øvrige patruljer et særligt fokus på spontane forsamlinger af køretøjer, hvis føreren måske kunne mistænkes for at ville køre race eller i øvrigt under hensynsløse omstændigheder på forskellige veje i Midt- og Vestsjællands politikreds.

Fredag aften kontrollerede patruljerne forskellige lokaliteter, hvor disse spontane forsamlinger af køretøjer tidligere var opstået, men fandt ikke nogen særlig aktivitet nogen af disse steder, heriblandt i Køge-området.

Patruljerne foretog i stedet for spontane kontroller af de trafikanter, som politiet mødte undervejs. Disse kontroller resulterede i 10 sigtelser for overtrædelser af færdselslovgivningen, idet sagerne omhandlede en sag om spirituskørsel, en sag om kørsel frem mod rødt lys, en sag om brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen, en sag om en lastbils manglende godkendelse til godstransport, to sager om ikke medbragt kørekort under kørslen, to sager om manglende brug af sikkerhedssele og en sag om overtrædelse af hastighedsbestemmelser på motorvej.

Lørdag aften fortsatte politiet fokus på disse forsamlinger, som politiet spottede optræk til i Køge og i Greve. Politiet var dog præventivt til stede, inden eventuel hensynsløs og risikobetonet kørsel fandt sted, så ingen blev sigtet som en direkte følge af trafikal adfærd ved disse forsamlinger.

Politiet brugte derfor også lørdag aften til spontane kontroller af trafikanter, der blev truffet i forskellige områder især i den østlige del af politikredsen.

De spontane kontroller resulterede i ni sager, der omhandlede fire overtrædelser af hastighedsbestemmelserne, en sag om kørsel for tæt på den forankørende, to sager om overtrædelse af reglerne om overhaling (klip-sager), en sag om forkert lygteføring samt en sag om manglende tegngivning.

Alle sigtede bilister kan således forvente at høre nærmere fra politiet, der fortsat vil have fokus på eventuelle spontane forsamlinger af bilister i politikredsen, således at politiet kan være præventivt til stede, inden eventuel hensynsløs eller risikobetonet kørsel finder sted.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce