Infodag på frivilligcenteret: Sådan bliver du frivillig

GRÆSTED: Mangler din forening frivillige? Eller har du lyst til at finde dit næste frivillige job? Kom og hør om mulighederne ved at bruge Frivilligjob.dk til at søge efter frivillige eller til at finde dit næste frivillige job. 

Tirsdag 25. oktober har du mulighed for at høre mere om hvad Frivilligjob er, hvem der kan bruge det og bl.a. få hjælp til at oprette et jobopslag, hvor du søger frivillige.

Der er mange, som i slipstrømmen af covid-19 står og mangler frivillige kræfter. Samtidig er der en gruppe af mennesker, som da smitten var størst af frygt stoppede eller satte deres gode frivillige aktiviteter på pause. Nu er tiden til at genoptage det igen eller starte på nye tiltag.

Forskning viser, at mennesker som laver frivilligt arbejde lever længere og har en bedre mental sundhed, så her er muligheden for at få en højere livskvalitet.

Alle er velkomne, men vi vil gerne vide, at du kommer.

Se mere her: Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted

Tid: Tirsdag 25. oktober kl. 14-15
Sted: Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted, Græsted Stationsvej 8B, 3230 Græsted
Pris: Gratis. Tilmelding skal ske senest 24. oktober på tlf. 4839 4930, mail kontakt@frivilligcenter-graested.dk eller ved fremmøde.