NORDFYN: En 44-årig mand og hans jagthund er begge druknet ved en tragisk ulykke, fredag eftermiddag.
Den tragiske drukneulykke skete i Søndersø ved Ejskovvej og Tvedslundvej i Ejlskov, hvor isen ikke kunne bære.
Et jagtselskab var ude på jagt og jægerens hund løber ud på isen, hvor hunden går igennem isen, den 44-årige jæger går ud på isen i et forsøg på at redde hunden og går nu selv igennem og kan ikke komme op.
Det endte på tragisk vis med at såvel den 44-årige mand som hans hund begge druknede, inden redningsmandskabet fik dem trukket op på fast grund igen.
De pårørende er underrettet om den tragiske drukneulykke, og Fyns Politi har iværksat krisehjælp for vidnerne til ulykken.