‘Jeg kan jo bare skyde jer’

HILLERØD: Det var en 26-årig elev der mistede fatningen og, efter endnu engang at være dumpet til en eksamen på Hillerød Farmakonom Skole , gik han helt amok og telefonisk truede en medarbejder med ‘at komme og skyde jer alle sammen’

Politiet tog ingen chancer, man lukkede skolen ned og satte betjente klar, hvis den 26-årige skulle gøre alvor af sin trussel. (Arkivfoto: AA)

Det var udsigten til at skulle gå et helt skole år om, som angiveligt fik den 26-årige elev til at gå amok.

Han havde tidligere dumpet sine eksamener, og da han mandag ved middagstid atter dumpede gik det helt galt.

Eleven var dog ikke på skolen, da han kom med sine trusler idet han blev orienteret telefonisk om den uheldige eksamen, ved at dumpe denne eksamen var udsigten til at skulle gå skoleåret om alt for meget for den nedslåede og frustrerede elev.

– Jeg kan jo komme og skyde jer allesammen, skal eleven have truet med i telefonsamtalen med en skolemedarbejder.

Trusler taget alvorligt
Den 26-åriges telefoniske trussel blev anmeldt med det samme, og hos Nordsjællands Politi tog man ingen chancer og evakuerede øjeblikligt skolens elever, mens betjente blev posteret udenfor skolen.

– Der er tale om en elev, som dumpede sin tredje eksamen før sommerferien. Han  har tidligere været meget vred og skældt meget ud. I dag truede han os så  direkte over telefonen til en områdeleder, bekræfter direktør og rektor for  skolen Janne Albertsen til ekstrabladet.dk.

– Eleverne blev orienteret i klasserne og dernæst samlet i et lokale.  Personalet blev orienteret om, hvordan de skulle forholde sig, indtil  politiet fik lokaliseret den unge mand, fortæller Janne Albertsen til Ekstra Bladet.dk

Anholdt på Sydsjælland
Både lærere og elever var forskrækkede over den voldsomme episode, og skolen har sørget for krisepsykologer til de personer der skulle have behov for det.

– Vi har lokaliseret ham og har her kl. 14.15 anholdt ham på en adresse i  Sydsjælland, lyder det fra kommunikationsmedarbejder Søren Kristensen fra  Nordsjællands Politi til EkstraBladet.dk

Den 26-årige kan nu se frem til en sigtelse om trusler – udover at hans næste eksamen næppe bliver på skolen i Hillerød….