JOBOPSLAG: Vi søger sælger på deltid

JOBOPSLAG: Netavisen.nu søger en mand eller kvinde, der kan bistå med at opsøge lokale virksomheder med henblik på at annoncere i avisen. Det kan ske både pr. tlf. og ved personlige besøg. Du bestemmer selv dine arbejdsdage, stillingen kan betragtes som en deltidsstilling og kan derfor fint kombineres med andet arbejde. Vi søger: Netavisen.nu er kommunens bedst besøgte nyhedsmedie, og vi søger nu en frisk person, der kan hjælpe os med at kontakte lokale virksomheder med henblik på annoncering og lignende samarbejder.

Det forventes, at du kan operere i kommunen mindst et par dage om ugen, og at du sætter en ære i at fastholde vores ambition om at sikre tilfredse annoncører, som kommer igen og igen. Opgaven inkluderer både opsøgning af nye kunder samt at fastholde og udvikle avisens eksisterende samarbejder.

Du får hjælp og støtte af avisens indehaver David Abildgaard, der vil sætte dig ind i opgavens karakter og i en periode bistå dig hele vejen fra den indledende kontakt til det afsluttende salg. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med annoncesalg, men det er ingen betingelse.

Vi skal nok hjælpe dig i gang, og da vi er en kendt avis i området vil det ikke være svært at komme igennem til de lokale erhvervsdrivende med et godt tilbud.

Alder og køn er selvfølgelig fuldstændig underordnet, og du vil opleve, at vi altid er villige til at hjælpe dig til at fastholde gode forhold til de lokale annoncører, som altid gerne skal have en positiv oplevelse hos os.

Du får mulighed for at arbejde hjemmefra, men kan forvente et ugentlig salgsmøde enten personligt eller via videokonference over nettet. Da stillingen kræver ganske megen personlig kontakt med kunderne, forventer vi, at du taler og skriver flydende dansk.

Vi tilbyder: Vi tilbyder en mindre fast månedlig løn, men da vi gerne vil have fat i en resultatorienteret sælger, tilbyder vi en fast provision af hvert salg, hvilket hurtigt kan løbe op i og med at du opbygger en portefølje med faste kunder.

Stillingen er blandt andet en oplagt mulighed for en pensioneret sælger at supplere sin pension, men kan også være et fint springbræt for folk med ambitioner om at gøre karriere i branchen eller som måske selv er en mindre erhvervsdrivende med behov for en supplerende indkomst. Du får ganske frie rammer til selv at tilrettelægge din arbejdstid, hvilket gør det muligt fks. at arbejde hjemmefra eller at få arbejdstiden til at passe ind med et evt. andet arbejde.

Kontakt David Abildgaard for yderligere spørgsmål. Foto: Presse.

Kontakt os Lyder ovenstående som en interessant mulighed, så send os en mail med en kort ansøgning og CV til indehaver David Abildgaard: david@netavisen.nu.

Har du spørgsmål, så kan du kontakte David Abildgaard på tlf.: 2634 3136. Tiltrædelse: Snarest muligt. Løn: 5000,- pr. mnd. samt provision.

Forventet arbejdstid: Fleksibelt og efter gensidig aftale.

Om Netavisen Gribskov: Avisen besøges op til 1 million gange månedligt og bringer lokale nyheder fra Nordkystkommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør alle ugens dage.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?