KARATE: Japansk mesterkæmper gæstede lokal karateklub

HELSINGE: Karateklubben Bushi i Helsinge havde for nyligt fornemt besøg af Sensei Daisuke Watanabe, som fungere som instruktør og coach på det Japanske Karate landshold samt guld-vinder ved JKS stilarts-VM 2019 i Dublin.

Besøget var tilrettelagt som led i en særlig undervisning, som den anerkendte træner forestod i klubben over to seminar-forløb.

Første besøg fandt sted d. 1. juni og var et seminar med fri adgang for alle klubber under Dansk Karateforbund. Det gav besøg af elever fra hele Nordsjælland og Storkøbenhavn.

Anden gang Watanabe lagde vejen forbi var 22. juni, denne gang til et seminar forbeholdt de klubber som Bushi samarbejder med under navnet: “Fightdays”.

“Begge seminarer var godt besøgt, til trods for en tid med studentereksamen og efterfølgende fejring og “Fest-Kørsel”, forklarer sensei i Bushi Erling Marcussen og forklarer, at seminaret var tilrettelagt, så der var træning både for begyndere og helt op til kæmpere på det Danske Landshold.

En del lokale kæmpere var mødt op for at lære af den japanske ekspert. Foto: Bushi.

En garvet kæmper
Under besøget viste Watanabe flere teknikker, blandt andet sparketeknik, ligesom der blev undervist i forskellige kampsituationer.

Blandt de fremviste teknikker var, hvordan man går i tæt nærkamp. Her blev der vist forskellige former for nedtagning og kast, som ofte kan betyde forskellen på sejr og nederlag til et stævne.

“Watanabe slog også fast, at det er vigtigt at træne vores traditionelle karate grundform, med Kihon (Basis teknikker) og Kata (Består af en mængde sammensatte teknikker som udgør et forsvar mod vold rettet mod ens person.)”, forklarer Erling Marcussen.

Formålet med besøget var at give de lokale udøvere en smag på, hvordan disciplinen dyrkes i andre områder af verden. Japan betragtes som hjemlandet for karate, da det her er kampsporten første gang så dagens lys for mange hundrede år siden.

Vil du vide mere om Bushi, så kan du klikke dig ind på foreningens hjemmeside: Bushi.dk.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?