Kend dine farver – Fra guldaldermalerne til regnbuen på AROS

HELSINGE: Mandag den 7. oktober kl. 18.30 kan du på Helsinge Bibliotek høre et foredrag om hvordan farver spiller en kæmpe rolle i kunsten! 

Det er kunsthistoriker, mag.art. Birgitte Zacho der fortæller om hvordan farver blev fremstillet af naturens materialer såsom jord, mineraler eller lus, til kemisk fremstillede farver i hidtil usete nuancer.

Det handeler om hvordan kunstnere til alle tider har stræbt efter de perfekte farver og været med til at skubbe til udviklingen mod en stadig større palet.

Farver har til alle tider blevet tillagt symbolsk betydning, som når Jomfru Maria skildres i blå og rød symboliserende det himmelske og det jordiske.

Farver er blevet udforsket for deres psykologiske virkning på os og der er igennem årenes løb skrevet utallige bøger om farvelæreren netop for, at forstå farvernes forunderlige verden.

I aftenenes foredrag kommer tilhørerne på opdagelse i denne farvernes verden og udforsker både materialer og betydninger op gennem kunstens historie.

Du kan tilmelde dig foredraget på gribskovfu.nemtilmeld.dk

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?