Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Klapjagt på knallerter: Tre nappet på ulovlige knallerter

Sydsjælland/Lolland-Falster: Politiet standsede mandag tre knallertkørere forskellige steder, som alle blev sigtet for at køre på ulovlige knallerter.

Den første var en 20-årig mand fra Stenlille, der blev standset klokken 11.03 på Jungshovedvej i Mern. Den 20-årig havde ikke noget gyldigt kørekort, han brugte ikke styrthjelm, og knallerten var ikke forsikret. Til gengæld var den konstruktivt ændret og hverken lys eller bremser virkede.

Klokken 15.30 var det en 15-årig dreng fra Store-Heddinge, der blev standset på Karl af Rises Vej i Karise, og knallerten kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt.

En 51-årig mand fra Karise blev standset klokken 16.00 på Køgevej i Karise, og han knallert blev tjekket på et rullefelt. Det viste, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt.

Alle tre knallertister kan vente en bøde for overtrædelserne.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com