Klassisk tricktyveri mislykket: To tricktyve efterlyses

HELSINGE: To tricktyves trick med at lægge en avis henover en pung på et bord, blev tirsdag eftermiddag opdaget og tyvene måtte stikke af uden udbytte.

Tricktyvene, en mand og en kvinde, kom klokken 15.30 ind i Klippehjørnet på Vestergade, hvor de på spansk henvendte sig til en af stedets medarbejdere, en 45-årig kvinde.

Hun gjorde tydeligt opmærksom på, at hun ikke forstod de to, og herefter tog den kvindelige tricktyv en avis og lagde den over en pung, som lå ved kasseapparatet. Den 45-årige medarbejder var dog årvågen, så da kvinden ville tage både avis og pung med sig, gjorde den 45-årige kvinde det klart at tyvenes ”trick” var afsløret og hun fik pungen tilbage fra tyven.

De to tricktyve forsvandt herefter fra forretningen.

De beskrives således:
A, mand, sydeuropæisk af udseende, 30-35 år, 175 cm høj, kraftig af bygning, brun i huden med kort, sort hår. Iført sort t-shirt, mørkegrå lærredsbukser. Han talte spansk og medbragte en sort rygsæk. 

B: kvinde,  sydeuropæisk af udseende, 30-35 år, 160-165 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden med langt, sort hår. Hendes hår var sat op i en knold i nakken og hun havde to guldtænder i undermunden. Hun talte spansk og var iført mørkt tøj. 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?