Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Knallertkører væltet: Sigtet for spirituskørsel

GILLELEJE: Torsdag eftermiddag omkring kl. 17.10 styrtede en 74-årig knallertkører ved krydset Gilleleje Hovedgade – Gasværksvej, vidner tilkaldte straks en ambulance til den forslåede mand.

Nordsjællands Politi kom også frem til uheldsstedet, hvor det viste sig at den væltede knallertkører ikke var blevet påkørt, men derimod var væltet ved det som kaldes ‘egen uforsigtighed’.

Sagen endte med at den væltede 74-årige mand fra Dronningmølle blev sigtet for spirituskørsel, idet han blæste motorcykelbetjentens alkometer op over de tilladte 0,5 i promille.

Manden blev kørt ind til kontrol på skadestuen, samt udtagelse af en blodprøve til sagen om spirituskørsel. Der var fredag formiddag ingen oplysninger om mandens tilstand, som torsdag dog lød på skrammer og knubs fra styrtet.

Seneste nyheder:

Tip os!