Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Knivstikker truede vidne med kniv: Jeg slår dig ihjel

Østjyllands Politi fremstillede onsdag kl. 10.30 en 22-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for vidnetrusler i relation til en sag om knivstik fra torsdag den 14. marts.

Den 22-årige blev anholdt torsdag aften på en adresse i det vestlige Aarhus efter en anmeldelse kl. 15.21 om, at en 19-årig mand var blevet stukket med kniv ved Rosenhøj Bakke i Viby J.

Den 22-årige var blevet genkendt af flere vidner, hvorefter politiet kunne foretage anholdelse af ham nogle timer senere og efter endt afhøring blev den 22-årige løsladt.

Tirsdag den 19. marts anmeldte et vidne – en 18-årig mand – imidlertid, at den 22-årige aftenen forinden havde truet vedkommende verbalt med, at han ville slå ham ihjel, fordi han havde talt med politiet.

Den 22-årige trak desuden en kniv og jagtede vidnet, som lykkedes med at flygte fra stedet.

Dagen efter ringede den 22-årige til vidnet og truede ham igen med lignende ytringer. Den 22-årige blev tirsdag kl. 14.40 anholdt på ny, sigtet for vidnetrusler, og vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Den 22-årige mand blev ved dagens grundlovsforhør ved Retten i Aarhus varetægtsfængslet i tre uger. Han nægter sig skyldig og kærede kendelsen til landsretten.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce