Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Knuste rude til bank i Gilleleje

GILLELEJE: En 35-årig mand optrådte usædvanligt dumt, da han fredag aften kl. 20.17 knuste en rude i danske Bank og derved skar sin egen hånd op.

Det er ikke bare lige at knuse en rude med hånden, og der er altid en pris at betale for at sende hånden igennem det skarpe glas – den detalje havde en 35-årig mand fra Vejby dog lige overset i sin brandert.

Han slog hånden igennem bankens rude på Vesterbrogade omkring kl. 20.17, og fik udløst alarmen på stedet.

Politi og vagtselskab var hurtigt fremme, og den berusede mand befandt sig stadig på stedet, med en hånd som blødte en hel del efter mødet med det skarpe glas.

Den berusede mand tilstod på stedet, at han havde knust ruden med hånden og blev derfor anholdt for hærværk.

Hans berusede tilstand gjorde at han kom med en tur i detentionen, men inden han fik en gratis overnatning kom han en tur forbi Akut Klinikken på Hillerød hospital hvor hånden blev lappet sammen.

Lørdag morgen blev den 35-årige mand løsladt igen, men med en bøde for hærværk i lommen sammen med udsigten til et erstatningskrav fra Danske bank for den knuste rude.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com