Kriminalmagasinet Politirapporten

Kørekort og bil forsvandt som dug for solen: Vanvidsbilist kørte 129 km/t i byzone

HORNBÆK: En fotovogn fangede mandag morgen kl. 08.50 en bilist, der kørte 129 km/t i en 50 km/t-zone på Nordre Strandvej i Hornbæk.

Den vanvittige hastighedsoverskridelse medførte at der straks blev rundkastet en efterlysning til patruljerne i Nordsjælland.

Bilens fører viste sig at være identisk med en 61-årig mand fra Helsingør, han blev bragt til standsning af en patrulje lidt senere og kørekortet inddraget på stedet sammen med bilen som blev beslaglagt og borttransporteret.

Den 61-årige mand var dog ikke alene.

Blot 10 minutter efter den 61-årige mands vanvidskørsel kom endnu en bil drønende forbi ATK-vognen, denne gang var det  med 117 km/t i 50 km/t-zonen.

Der var tale om en leaset bil som politiet senere på dagen fandt frem til på en adresse i København.

Føreren af den leasede bil var en 56-årig udenlandsk statsborger, der blev sigtet for vanvidskørsel og den leasede bil beslaglagt efter reglerne om vanvidskørsel.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.