Køreskoleelev påkørt af biltyv

HØNG: En sagesløs køreskoleelev blev torsdag påkørt af en biltyv under en køretime.

(Modelfoto)

Torsdag eftermiddag kl. 13.39 anmeldte en kørelærer, at han og en køreskoleelev – en 17-årig ung kvinde fra Høng – var blevet impliceret i et færdselsuheld i krydset Flintegårdsvej/Møllevej, hvorfor modparten var stukket af.

Modparten havde tabt en nummerpladen, inden den mandlige fører flygtede ad Møllevej og videre ad Hovedgaden i nordlig retning. Politiet kørte til uheldsstedet, hvor det viste sig, at den 17-årige køreskoleelev var kørt ad Møllevej i østlig retning.

I krydset ved Flintegårdsvej stødte hun sammen med personbilen, der forinden var kørt ad Flintegårdsvej og ud på Møllevej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Den tabte nummerplade fra flugtbilen tilhørte en 25-årig kvinde fra Jerslev Sj., som kunne oplyse politiet om, at hendes bil var blevet stjålet.

Føreren af flugtbilen blev beskrevet som en mand, 18-22 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, iført mørk kasket.

Ingen af de implicerede kom til skade ved uheldet. Politiet leder nu efter en ældre, blå Ford Fiesta personbil med knust, højre forlygte og med nummerpladen BC 65 816 bagpå.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce