Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Kom med under overfladen: Gratis tur til Øresundsakvariet

NORDKYSTEN: Dansk Folkepartis lokalafdelinger i Gribskov og Helsingør, samt foreningerne RentØresund og Hunderevet, inviterer til en aften under overfladen med fokus på havmiljøet i Øresund og det sydlige Kattegat. Det er ganske gratis at deltage.

Mandag den 23. maj 2022 fra klokken 19-21.30 inviteres der til en tur i Øresundsakvariet, Strandpromenaden 5, Helsingør. Det er dog ikke kun oplevelser, men også viden der bydes på.

Arrangementet inkluderer et panel af eksperter, som vil svare på spørgsmål som: Hvad er der af liv under vandet? Hvordan påvirker udledning af spildevand havmiljøet i Øresund, hvad sker der i områder med sandsugning, og hvordan påvirkes kysten?

“Hvad kan vi gøre for at passe på havmiljø og hvordan skaber vi nye oaser, som samtidig kan være med til at beskytte de nordsjællandske kyster? Vi har samlet et panel af eksperter i havmiljø, samt foreninger som arbejder for et bedre havmiljø i Øresund og Kattegat”, lyder det fra Dansk Folkeparti i en udsendt pressenotits.

Foreningen ”Hunderevet” vil blandt andet fortælle om deres stenrevsprojekt i Hundested, og Foreningen ”Rent Øresund” giver status på udledning af spildevand i Øresund.

Akvariechef, Jens Peder Jeppesen vil gøre os klogere på det kystnære havmiljø, samt hvordan sandsugning påvirker havmiljøet, og hvad sker der de steder hvor der er stenrev på den sjællandske Nordkyst.

Denne aften vil også byde på et oplæg fra Jon C. Svendsen fra DTU Aqua om ”BARREEF”. En video herunder forklarer lidt om projektet.

Arrangementet er gratis. Alle er velkomne, og man kan tilmelde sig allerede nu ved at sende en mail på gribskov99@gmail.com.

 

Skriv en kommentar

Facebook
Twitter
LinkedIn

Seneste nyheder:

Tip os!