Kom til foredrag om brændenældens historie og betydning

Græsted: Dorte Stiboldt holder foredrag med gratis adgang på biblioteket i Græsted om en af vores mindst elskede planter: Brændenælden. Der bliver også budt på smagsprøver.

På foredraget kan man få indblik i den lille plantes historie, og hvordan vore forfædre anvendte den og skabte en række interessante myter.

– Bliv inspireret til at bruge denne næringsrige plante, som især om foråret hvor den pibler frem alle steder, er fyldt med vitaminer og mineraler, lyder det fra foredragsholderen, der blandt andet vil lære deltagerne, hvordan man kan anvende nælden i den daglige madlavning – også uden at blive stukket.

Dorthe Stiboldt har skrevet bogen “Den magiske nælde” og byder denne aften også på smagsprøver.

Netop interessen for naturens vilde urter, at skrive, researche og at fotografere, i samspil med en meget stor og vild have fyldt med ustoppelige brændenælder inspirerede Græstedboeren Dorte Stiboldt til at skrive en fakta-kogebog om brændenælden.

Tid: Tirsdag 10. maj, kl. 19.30 til 21.30
Sted: BLIK-Græsted Bibliotek
Entre. Gratis, men tilmelding nødvendigpå www.gribskovbib.dk.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?