Kom til temaaften om sundhed og trivsel i Gribskov

HELSINGE: Hvordan står det til med sundheden i Gribskov Kommune? Kom til temaaften mandag den 23. maj kl. 18.30-20.45 i Gribskov Kultursal, hvor den seneste sundhedsrapport for kommunen kommuner under lup.

2450 tilfældigt udvalgte borgere over 16 år fra Gribskov Kommune modtog i februar 2021 et spørgeskema med spørgsmål til deres helbred, og i april 2022 kom rapporten med resultaterne.

Rapporten viser bl.a., at mens Gribskovs borgere ryger og drikker mindre end for fire år siden, er det gået den forkerte vej med den mentale sundhed i form af stress, ensomhed og søvnproblemer.

Generelt går det bedre med trivslen for de ældre over 65 år, mens det halter mere hos de unge.

Den 23. maj kan du høre mere, når en repræsentant fra Region Hovedstaden vil fortælle om resultaterne af Sundhedsprofilen 2021.

På programmet er også et oplæg fra Gribskov Kommunes Center for Erhverv, Fritid og Kultur, som vil handle om den landsdækkende undersøgelse ”Danmark i Bevægelse”, der også i 2021 har målt, hvordan og hvorfor danskerne bevæger sig, som de gør.

For at deltage, skal du melde dig til her senest fredag den 20. maj.

Arrangementet foregår i Gribskov Kultursal, Østergade 52 i Helsinge. Alle er velkomne, uanset om du bor eller arbejder i kommunen, er en del af en forening, eller blot er nysgerrig. Det er gratis at deltage. Du kan også deltage online.

Vil du gerne vide mere om resultaterne af sundhedsrapporten, så kan du klikke på nedenstående artikel, hvor du også kan hente rapporten i sin fulde længde.

Ny sundhedsprofil viser bekymrende tendenser: Ned af bakke for Gribskov

 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?