Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Kommune-direktør om Ramsager: “Jeg vender tilbage på mandag”

Opdateret kl. 17.36: Det er nu lykkedes at få kontakt til direktør i Gribskov Kommune Mikkel Damsgaards, der via en mobiltelefon oplyser, at han på mandag har et overblik over situationens alvor, og derfor ikke kan svare på vores spørgsmål førhen. 

Oprindelig artikel følger herunder:

GRÆSTED: Det har vist sig svært at hente en personlig kommentar fra direktør for ungeområdet i Gribskov Kommune, Mikkel Damgaards, der til trods for at have haft flere dage til at returnere vores henvendelser, endnu ikke har givet lyd fra sig. Nu melder kommunen ud via mail, at de skam ser alvorligt på situationen.

Vi ville gerne have haft mulighed for at stille direktør for ungeområdet i Gribskov Kommune, Mikkel Damgaards, en række spørgsmål omkring hans kendskab til de uhumske og direkte sundhedsfarlige omgivelser for de unge i bostedet på adressen Ramsager 33 i Græsted. Men som de desværre har fået for vane, så nægter topledelsen på rådhuset at tale i telefon med pressen. Det skal ske via mail, og helst via en ansat længere nede i det kommunale hierarki som talerør.

Og netop sådan en ansat, en centerchef, har for kort tid siden sendt følgende kortfattede svar på vores mange henvendelser til kommune-direktøren de seneste par dage:

Som aftalt her en kort respons på artiklen.

Vi kan ikke udtale os om de konkrete unge, da det omhandler personfølsomme oplysninger.

Vi har igennem en periode været vidende om at der har været udfordringer omkring rengøring mv. Dette har der været fulgt op på og arbejdet med pædagogisk sammen med de unge. Fx har der været en grundrengøring i juni. Der er i denne uge iværksat en aftale om ugentlig rengøring fremadrettet ved privat firma.

Administrationen tager situationen alvorligt og vil nu iværksætte en nærmere undersøgelse af forløbet.”

Direktøren oplyser i et autosvar på mail, at han er på ferie, men at man stadig kan kontakte ham på sit telefon-nummer. Det er dog ikke lykkedes, ligesom heller ikke kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen har returneret vores henvendelser.

Her startede sagen: Mindreårige flygter fra bosted fyldt med mider og hashtåger.

Til direktøren: Hvor længe har du kendt til det?
Vi ville ellers gerne have spurgt direktøren om, hvor længe han har været vidende om det store hash-misbrug, som har fået lov at florere, mens unge ned til 16 år har boet side om side med unge i 20-årsalderen.

Vi har her på avisen talt med en tidligere ung kvindelig beboer, 21-årige Julie Larsen, der beretter, at hun flyttede, da hun ikke kunne holde hashrygeriet ud.

– Jeg boede der i otte måneder, og dengang var det akkurat det samme svineri som på billederne. Da jeg havde boet der 14 dage måtte jeg lege husmor for de andre, forklarer hun og oplyser, at der var unge ned til 16 år.

– Da jeg boede der var der også en på 16 år, hvor jeg tænkte; Det er bare ikke OK. Der blev jo røget hash og taget stoffer i lange baner, og folk gav alle mulige koden til hoveddøren, siger hun til Netavisen Gribskov.

RELATERET LÆSNING: Forælder: Kommunen har længe kendt til hash og svineri i bosted

Kunne ikke klare det mere
Hun valgte at flytte, da hun ikke kunne holde til det mere.

– Viceværterne vidste godt der blev røget hash, for jeg brokkede mig over det. Jeg var selv lige kommet ud af et hash-misbrug, så det kunne ikke være rigtigt, at jeg skulle flytte til sådan et sted. Jeg fik at vide fra start, at der ville være voksenopsyn med nogle slags viceværter tre gange om ugen i to timer, men det var der slet ikke. De kom måske en gang om måneden og var der maks en halv time, forklarer hun og oplyser, at hun betalte 3300 kroner om måneden for i alt cirka otte kvadratmeter.

Vi ville derfor også gerne have spurgt kommune-direktøren til huslejens størrelse, som giver de unge cirka otte kvadratmeter værelse uden eget køkken og bad.

Vi har også gerne ville spørge direktøren til oplysningen om, at der var langt færre voksenopsyn end lovet.

Bor som hjemløs
Vi vil også gerne høre til, hvor mange boliger kommunen i alt råder over til unge, der af den ene eller anden årsag ikke kan bo hjemme. Ifølge Julie Madsen har hun siden hun flyttede fra Ramsager endnu ikke er blevet tilbudt en alternativ bolig.

– Min situation er, at jeg faktisk ikke har et sted at bo. Jeg håber at finde en et-værelse et sted i kommunen efter sommerferien, forklarer hun og oplyser, at hun bor sådan lidt “hist og pist”.

– Kommunen ved godt, at jeg ikke har et sted at bo. Det har de vidst i nogle måneder, men jeg fik at vide, at det var Ramsager eller at jeg bare skulle finde mit eget sted.

Vi opdaterer artiklen, såfremt direktøren vælger at kontakte avisen for et interview.

Seneste nyheder:

Tip os!