Kommune gik over stregen: Udvalg må omstøde beslutning

HELSINGE: En udlejer af små studieværelser på Vestergade 99 i Helsinge har vundet retten til at fortsætte med udlejning. Det sker til trods for, at det tekniske udvalg tidligere i år gav afslag på en tilladelse til at leje værelserne ud. Omstødningen betyder, at ni lejere slipper for at skulle flytte.

Kommunen havde misforstået reglerne og gav dårligt råd til udvalget for teknik og miljø i forbindelse med en sag om udlejning af enkeltværelser i Helsinge. Ifølge kommunens anbefaling til udvalget 16. januar i år burde medlemmerne afvise at give udlejer lov til at leje værelserne ud i sit hus på Vestergade 99.

Kommunen skrev til udvalget, at der var tale om en særlig situation og pegede på ‘Lov om boligforhold §4 stk. 2’ som særlig relevant:

Kilde: elov.dk

Paragraffen fastslår, at huse der ifølge lokalplanen er udlagt som helårsbolig ikke må bruges til udlejning af enkeltværelser uden først at få byrådets samtykke. Den paragraf mente kommunen var ganske tydelig. Det mente udlejer dog ikke.

Vi talte med ham tilbage i januar, og her var udlejer Tonny Skarby ganske klar i mælet:

“Vi føler os ført bag lyset”, lød det.

Advokat: I mangler lovhjemmel
Udlejer satte efter afslaget en advokat på sagen.

Ikke længe efter tikkede en mail ind hos kommunen, hvor advokaten gjorde opmærksom på, at den omtalte paragraf altså kun er gyldig for lokalplaner vedtaget efter 2021.

Den gældende lokalplan for Vestergade 99 blev vedtaget tilbage i det herrens år 1980, og derfor, konkluderer advokaten, har kommunen og politikerne ingen ret har til at nægte udlejer at leje sine værelser ud.

Den konklusion er kommunen enig i.

“Ejer er meddelt, at de kan fortsætte anvendelsen af ejendommen”, lød den korte opdatering til medlemmerne i det tekniske udvalg under seneste udvalgsmøde.

Udlejer, Tonny Skarby, oplyser til netavisen, at lejerne heldigvis ikke havde nået at flytte ud.

“Heldigvis, for ellers kunne det havde blevet en dyr affære. Det der nok irriterer mig mest er, at kommunen først begynder at reagere efter at jeg sætter en advokat på”, forklarer han til netavisen.nu og oplyser, at han ikke har tænkt sig at lave et retsligt efterpil.

“Nej, det forventer vi ikke. Det kunne jo trods alt have gået meget værre, forklarer han med tanke på, at beboerne trods alt ikke nåede at flytte ud af boligen.

Du kan læse kommunens orientering til udvalget her (pkt. 34): Referat 19. marts 2024 kl. 18.30 – Udvalget for Klima, Teknik og Miljø.

RELATERET LÆSNING:

Studenterboliger var ulovlige: Nu må ni beboere finde nye hjem

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?