Kommunen må droppe at håndhæve bopælspligt i Tisvildeleje

TISVILDELEJE: Tisvildeleje er en populær ferieby, og det er ikke gået næsen forbi på en række husejere, der bruger deres helårsboliger som sommerhus fremfor at bo der året rundt. Og det kan de bare blive ved med, lyder konklusionen efter at kommunen har lavet en stikprøvekontrol.

Kommunen har udført stikprøvekontrol i Tisvildeleje, både i det gamle “Lejet” og i byen generelt for at finde ud af, hvor mange borgere der bruger deres helårsboliger som sommerhus fremfor at bo der året rundt. Kommunen fandt i alt 15 boliger, som alle anvendes til andet formål end helårsbeboelse, svarende til ca. 2 procent af boligerne, men der er ikke meget at gøre, lyder beskeden til kommunens tekniske udvalg, der har bedt kommunen lave den omtalte stikprøvekontrol.

Ud af de 15 ejendomme er kun fire af dem omfattet af en gældende lokalplan, resten er enten omfattet af gamle byplanvedtægter eller slet ikke reguleret.

Problemet er, at der i flere af Gribskovs kystbyer og mindre byer gælder ældre bygningsvedtægter (og ikke lokalplaner), som alene er gældende for så vidt angår zonebestemmelser, men ikke for hvilke anvendelse ejendommene beliggende i området skal have. I disse områder vil håndhævelsesmulighederne for bopælspligten derfor være meget begrænsede.

“Administrationen kan konstatere, at kommunen ikke kan håndhæve bopælspligten på nogen af ejendommene”, konkluderer kommunen derfor og oplyser til udvalget, at det blandt andet skyldes, at boligerne enten ikke har været anvendt til helårsbeboelse de seneste fem år, eller fordi der eksisterer lovlige forhold fra tiden før man valgte at udlægge området til helårsbeboelse.

Magtesløs kommune
Kommunen står derfor magtesløs over for de “ulovlige” sommerhuse i byen.

Et andet problem er, at begrebet ‘bopælspligt’ ikke findes i lovgivningen, men alene anvendes i daglig tale om boliger, som er omfattet af Lov om Boligforhold.

En bopælspligt kan kort defineres som ejerens pligt til at sørge for, at hans beboelsesejendom er beboet hele året.

“I praksis er det dog anerkendt, at hvis en ejendom anvendes 180 døgn om året, så er bopælskravet opfyldt”, forklarer kommunen.

Bopælskravet kan også være opfyldt, hvis ejendommen er ejers eneste bolig i Danmark også selvom ejeren opholder sig færre end 180 døgn om året i Danmark.

Lov ubrugelig
Kommunen har også set på, om man kan bruge enten Planloven eller ‘Lov om Boligforhold’ til at håndhæve kravet om helårsbeboelse, men ingen af dem kan bruges.

Formålet med ‘Lov om Boligforhold ‘(tidligere Boligreguleringsloven, red.) er at sikre at kommunens boliger ikke står tomme. Loven foreskriver, at ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal sørge for at boligen tages i brug til helårsbeboelse.

Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren selv sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Har en bolig været ledig i mere end seks uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige bolig til kommunen. Kommunen kan derefter anvise en boligsøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen til.

“Er der ikke i kommunen efterspørgsel på lejeboliger, som svarer til den stand, beliggenhed og lovligt lejeniveau, som er lig de pågældende helårsboliger, vil kommunen som udgangspunkt heller ikke kunne nægte ejeren tilladelse til at tage boligen i brug til midlertidig benyttelse”, forklarer kommunen i sin anbefaling til udvalget.

Planloven giver heller ikke megen hjælp.

Planloven kan normalt bruges til at håndhæve bopælspligten, når en lokalplan eller en byplanvedtægt beskriver, at et område skal anvendes til “helårsbeboelse”.

I Tisvilde er det dog kun en del af Tisvilde Hovedgade, der er omfattet af en gældende lokalplan. Resten af Hovedgaden og Tisvilde Bygade er omfattet af en gammel bygningsvedtægt , der udelukkende beskriver zonebestemmelserne og ikke anvendelsesbestemmelserne.

Og selv om der i lokalplanen for et givent område står, at der er bopælspligt, så giver det ikke kommunen automatisk ret til at kræve, at en ejer rent faktisk tager bopæl i sin bolig og tilmelder sig folkeregisteret på boligens adresse.

Og da kommunen ikke selv foretager proaktive tilsyn, kræves det at en borger selv tager kontakt.

Anvendes en bolig i strid med en lokalplan, kan ejeren straffes med såvel bøder som dagbøder og i sidst ende politianmeldelse.

Lokalplan 72.99 omfatter området markeret med hvidt.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?