GRÆSTED: En borger fandt en kvinde liggende død på Valbyvej i Græsted.
En 40-årig kvinde fra Græsted sank tirsdag eftermiddag død om, under en motionstur på Valbyvej.
Kvinden havde sin hund med på løbeturen, og den sad ved siden af den døde kvinde, da hun blev fundet.
Både akutlæge og ambulancefolk forsøgte at redde kvindens liv, men desværre forgæves.