Korkoncert med Nordglød Kammerkor i Kulturhavn Gilleleje

GILLELEJE: Torsdag den 8. juni kl. 19.30 danner trappen i Biblioteket ramme for en korkoncert med hele 28 kammerkorsangere, som vil synge klassisk a capella.

Der bliver lidt ekstra guf for øregangene, når Nordglød Kammerkor 8. juni gæster biblioteket i Kulturhavn Gilleleje. Nordglød Kammerkor er et ambitiøst amatørkor med 28 sangere som synger klassisk a capella kormusik i 4-8-stemmige arrangementer.

Korets ambition er at formidle vigtige, aktuelle budskaber i et klassisk, nordisk tonesprog og på den måde skabe forbindelse mellem den klassiske musik og en moderne hverdag.

Koncerten vil bestå af Shakespeare fortolkninger og andre elizabethanske satser.

“Nogle er ældgamle, andre af nyere dato. Noget klinger af renæssance, andet har noter af jazz og pop. Noget er mørkt og melankolsk, andet lifligt og muntert”, lyder det i beskrivelsen for begivenheden.

Der vil være satser af blandt andre Nils Lindberg, Jaakko Mäntyjärvi, Thomas Morley, Thomas Bateson, Patrick Doyle, Henry Purcell og Benjamin Britten. Koncerten vil også byde på kendte satser der hylder sommer og midsommer.

Koncerten er støttet af Kulturhavn Gillelejes Venner og er gratis.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Nyeste artikler:

Annonce

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Annonce

Annonce