Kriminalmagasinet Politirapporten

Kort eftersættelse: Mand uden kørekort stak af fra politiet med hjulspin

NÆSTVED: En 20-årig mand fra Næstved gjorde mandag klokken 18.57 opmærksom på sig selv og sin tilstedeværelse på Kvægtorvet.

Han var blevet standset i bil af en politibetjent, og da han skulle til at se kørekort, gassede den 20-årige op og med larm og hjulspin kørte han fra stedet.

Måske i den overbevisning, at betjenten var alene på stedet, men en anden betjent var dog på spring i en politibil og fik standset den 20-årige på Banegårdspladsen.

Her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort, og at han heller ikke havde spændt sikkerhedsselen.

Desuden virkede han påvirket af stoffer, så han blev anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret, for at køre uden sikkerhedssele og for forstyrrende kørsel.

Ejeren af bilen – en 39-årig kvinde, blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce