Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Kraftig brand på landejendom: Alle slap uskadte fra ilden

SLANGERUP: Mandag aften kl. 21.03 blev der slået alarm til 1-1-2 om kraftig brand i en landejendom på Kvinderupvej.

Politi, ambulancer og mandskab fra Frederiksborg Brand & Redning blev sendt til stedet, hvor det brændte kraftigt i bygningens tag og en lejlighed på ejendommens 1. sal, da redningsfolkene nåede frem til adressen.

Der skete umiddelbart ingen personskade ved branden, og alle personer var kommet ud af de lejligheder som der er indrettet i landejendommen.

Frederiksborg Brand og Redning afsendte en mængde køretøjer fra Slangerup, Stenløse, Farum og fra Egedal blev der afsendte droneberedskab.

Kort efter blev der også rekvireret assistance fra brandstationen i Frederikssund med en ekstra sprøjte og en stige, samt en ekstra tankvogn fra Jægerspris blev også afsendt.

Omkring kl. 21.50 blev der også rekvireret en HSE fra Hillerød og tilkaldt det frivillige supplerende beredskab med højtrykskompresser.

Først tirsdag morgen omkring kl. 07.00 var slukningsarbejdet overstået på stedet, og alt mandskab returneret til deres stationer.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com