Kristian Von Hornsleth sælger sommerhus i Rågeleje

BOLIGNYT: Provokunstneren Kristian Von Hornsleth har solgt sit sommerhus i Rågeleje efter godt et år på markedet.

Provokunstnerens feriehjem kom oprindeligt til salg i maj sidste år med et prisskilt på 8,9 millioner kroner, en pris der dog senere blev nedjusteret til 7,5 millioner. Men det var altså først et år efter – i maj 2022 – at en handel endelige gik igennem.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Den lange liggetid har måske haft betydning for den endelige salgspris på 6,75 millioner kroner, hvilket er en klækkelig rabat på næsten 800.000 kroner sammenlignet med den seneste udbudspris. Hornsleth ejer sommerhuset med tre andre.

Sommerhuset blev første gang solgt tilbage i 1999 til den i dag beskedne sum af cirka 1,1 millioner kroner.

Ferieboligen er nyrenoveret og er på 231 kvadratmeter, med 100 kvadratmeter ekstra på tagetagen, som blandet andet består af et stort køkken-alrum med loft til kip og intet mindre end 20 sovepladser.

”Billige” kvadratmeter i dyrt område
Det lyder som en stor sum at give lidt under syv millioner kroner for et sommerhus, men Rågeleje er ikke kendt for sine beskedne kvadratmeterpriser.

Køberne er dog kommet ganske ‘billigt’ til adressen – kvadratmeterprisen, de har købt for, er 28.138 kroner i et område, hvor en gennemsnitlig sommerhuskvadratmeter i 2021 lød på 37.627 kroner ifølge salgstal fra Boliga.dk.

Det placerer Vejby på en ottendeplads over de dyreste  sommerhusbyer i Danmark.

Dyrest i Nordsjælland er Tisvildeleje, hvor ferieboligerne sidste år i gennemsnit indbragte tæt på 55.400 kroner for hver kvadratmeter – eller næsten 3,9 millioner kroner for et gennemsnitligt sommerhus på eksempelvis 70 kvadratmeter.

Sommerhuset har godt med plads til de nye ejere. Foto: Nybolig Rågeleje.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?