Krofatter fyldte 60 med fadbamser og hotdogs

GRÆSTED: René Richardt fyldte tirsdag 60 år, og den runde fødselsdag blev behørigt fejret med hotdogs, fadbamser og højt humør på Græsted Kro.

Scenen blev brugt som gavebord, og det viste sig at være en rigtig god idé idet det strømmede ind med gaver til dagens fødselar – og langt over hvad han selv havde forestillet sig.

– Det er jo fantastisk, jeg er så taknemmelig for alle de, der mødte op for at fejre mig, nåede Rene Richardt at sige inden flere gæster igen fik trukket ham væk fra Netavisen Gribskov’s journalist.

Han nåede dog også at fortælle om en helt fantastisk gave, som han i den grad sætter stor pris på – en af Gasolin’s Platinplader for albummet “Efter endnu en dag” fra 1976 som han fik af Flemming Rasmussen – som er tidligere producer for Gasolin og Metalica samt Leo Wassinger som er tidligere studietekniker for gode gamle Gasolin.

Sammen med platinpladen fulgte også et gavekort på en indspilningsdag i Sweet Silence studier for René og hans band.

– Jeg glæder mig helt sindssygt til at indløse det gavekort, det bliver så fantastisk, lød det med det klassiske kæmpesmil fra René Richardt.

Flagallé i Græsted
Til Rene’s store overraskelse var der tirsdag morgen pyntet op i Græsted med flag, og det gav ham en ekstra sjov historie i baglommen.

Inden receptionen måtte han som altid lige ud og købe ind, så han stod der i Meny med rygsæk og indkøbsposer da en udenlandsk mand spurgte ham om han vidste hvorfor der blev flaget i Græsted?

– Its because its my birthday, im 60 years old today, havde han svaret, den udenlandske turist havde bare kigget på ham og alene ansigtsudtrykket viste et klart “Ja, den er god med dig, du”.

Den var dog god nok, men hvis man ikke lige kender Græsted’s krofatter – så ville nok de færreste hoppe på den historie.

Se interview med fødselslaren på fredag på TV Nordkysten, hvor vi hører om bla. planerne for Græsted Revyen 2022.

Her står René med den ægte platinplade fra 1976 til Gasolin for LP’en “Efter endnu en dag”  (Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?